Hvem er vi?
Blomsterspiren er en kombineret selvejende institution med en driftsoverenskomst med Gentofte kommune.
Vores paraplyorganisation er Gentofte Børnevenner. Vi arbejder ud fra Gentofte kommunes vision "Børn forandrer verden".
Hvordan får vi en plads hos jer?
Vi modtager børn fra hele Gentofte kommune. Disse forældre kan se om vi har plads gennem den digitale pladsanvisning.
Vi er en personaleinstitution, som modtager børn, hvis forældre arbejder på Gentofte hospital. Forældre, der arbejder på hospitalet kan henvende sig til borgerservice på Gentofte kommune og få hjælp i forbindelse med digitale pladsanvisning.
Hvor ligger vi?
Vi ligger på Gentofte hospitals område tæt på Gentofte sø. Vuggestuen ligger på 1. sal, og børnehaven i stueplan. Vi har god plads til et aktivt udendørsliv på vores store legeplads. Vuggestuen har desuden en lille legeplads på tagterrassen, som vi primært benytter i sommerhalvåret.
Hvornår har vi åbent?
Vores åbningstider er hverdag fra kl 6.30 til kl 17.00. Hvis forældrene har behov for udvidet åbningstid, kan vi holde åbnet til kl 18.
Har du spørgsmål?
I er meget velkomme til at ringe på 3965 8010, hvis I har nogle spørgsmål eller vil aftale et besøg.