Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årstidernes traditioner

Fastelavn

Hvert år til fastelavn laver vi fastelavnspynt, synger fastelavnssange, maler tønder og klæder os ud. På selve dagen holder vi en god fastelavnsfest med udgangspunkt i den enkelte børnegruppe. Her får vi serveret fastelavnsboller, klementiner og kakaomælk.

Påske

I tiden op til påske laver vi påskepynt, synger påskesange og holder en dejlig påskefrokost på stuen.
I børnehaven taler de også om hvorfor vi holder påske, og måske kommer der besøg af påskeharen på legepladsen.

Sankt Hans

Børnehaven holder Sankt Hans i slutningen af juni. I perioden op til Sankt Hans øver børnene sangene "Midsommervisen" og "Der er et yndigt land". Forældrene inviteres til et lille Sankt Hans bål på legepladsen, hvor vi sammen kan sende heksen afsted.

Sommerfest

I løbet af sommeren inviterer Blomsterspiren til sommerfest for børn, forældre og personaler.

Blomsterspiren holder fælles sommerfest for både vuggestuen og børnehaven. Vi hygger med mad, kage og socialt samvær på tværs af afdelinger og stuer. 

Jul

December måned har vi mange traditioner i både vuggestue og børnehave. Vi pynter op til jul, laver julepynt, laver julegaver, synger julesange, læser julebøger, måske brev fra nissen og man ved aldrig om drillenissen kommer forbi.

Julehygge

I december inviterer vi til Lucia og fælles hygge for både vuggestue og børnehave. 

Julefrokost

I løbet af december holder vi en dejlig børnejulefrokost, hvor der bliver lavet noget særligt ud af måltidet. Der bliver hygget og smagt på det hele. En frokost uden så mange regler.

Juletræsfest

En af de sidste dage før jul, tager vi alle sammen nissehuer på og danser rundt om juletræet i henholdsvis vuggestue og børnehave. Mens vi går rundt om træet synger vi alle de julesange, vi har sunget og øvet i december måned. Afslutningsvis sætter vi os og får lidt julelækkerier. Til frokost bliver der serveret risengrød.

Børnehavens maxigruppe øver Luciasangen og laver et flot Lucia optog for forældrene. Vuggestuen er så heldige at få besøg af det fine optog om formiddagen, hvor der også synges andre julesange og spises en lille pebernød.

Derudover inviteres hele institutionens børn og forældre til at se det fine Lucia optog.